fbpx

Nymåne ceremoni

Back to Blog
Nytår & nymåne ceremoni - Moni Sattler

Nymåne

Nymåne har energien af en ny begyndelse, en ny start og en “ren tavle”. Det er tid til at  plante frø og sætte intentioner om hvad du ønsker at manifestere. Anerkend dit ubegrænsede potentiale!

Om nymåne ceremoni

Det er op til dig, hvornår du laver din nymåne ceremoni. Det er dog bedre at sende dine ønsker så tæt på starten af nymåne som muligt, men op til to dage efter er også helt fint.

Nymåne har særlig stærk forbindelse med universet. Det er en powerful tid til at sætte dine intentioner, sende dem op til universet og tillade universet til at komme i gang med at sende dine drømme til dig.

At udføre en nymåne ceremoni hver måned kan være både sjovt og afslappende, men vigtigst af alt skaber det et tidsvindue for virkelig at være alene og forbinde dig med dit indre jeg. Så sørg for at finde et roligt sted og gør dig tilpas. Der er ingen rigtig eller forkert måde at udføre denne proces på – bare gør hvad der føles godt for dig.

Den kommende nymåne ceremoni er taget fra mit produkt Moon Magic kortsæt & guidebog. Kortene er desværre stadig undervejs, jeg har de sidste styk på lager på nuværende tidspunkt.

Nymåne ceremoni

Hvad kan du bruge: Nymåne kort, stearinlys, røgelse, måne krystal sæt, månesmykker, kuglepen, journal, noget komfortabelt at sidde på, musik og mere (du må gerne være kreativ).

  1. Find et roligt sted hvor du kan udføre din ceremoni. Spil spirituel musik. Tænd et stearinlys og evt. røgelse for at rense dig selv og dit space. Tag et par dybe vejrtrækninger for at grounde dig selv og være i nuet.
  2. Tag dine krystaller og smykker med, som du vil reflektere energien på, som kan følge dig gennem alle månefaser.
  3. Begynd med at føle taknemmelighed. Tænk på de situationer eller mennesker, der har gjort dig glad i de sidste par uger/måneder. Skriv dem ned i din journal og grunden til hvorfor, send dem kærlighed.
  4. Tænk over og bestem dig for de 5-10 vigtigste ønsker du ønsker at manifestere på i de næste par uger. Du kan være helt konkret eller ukonkret. Tænk også over hvad du vil/kan gøre for at disse ønsker kommer til virkelighed.
  5. Skriv eller tegn dine ønsker ned i din journal eller på papir. Du kan bruge kuglepen, blyant eller farvestifter. Jo mere energi du investerer i denne proces, jo bedre resultater kommer der.
  6. Læs dine ønsker igennem og mens du gør det, visualiser og føl dem gennem din krop, som om de allerede var virkelighed. 
  7. Hvordan føles det?
  8. Gennemgå dine ønsker, tænk over og visualiser, hvad du har planer om at gøre for, at de kommer til virkelighed. F.eks. hvis du søger et nyt job, så kan du have planer om at sende 5 ansøgninger afsted, eller hvis du ønsker ny lejlighed, så kan du kigge på bolig sider. Skriv eller tegn dem ned.
  9. Sig TAK tre gange og skriv dem nedenunder din ønskeliste.
    TAK TAK TAK.
  10. Afslut din ceremoni med at erklære (enten til dig selv eller højt) ”Det ønsker jeg mig eller noget endnu bedre!”. Det er en powerfuld sætning, fordi det fuldt ud overgiver dine ønsker til universet i fuld tro på, at dine ønsker bliver manifesteret. Det er den perfekte erklæring, fordi du, ved at sige det, åbner op og giver universet mulighed for at levere noget endnu bedre, end du kunne have forestillet dig – uanset hvad det var du ønskede!
  11. Til sidst kan du meditere og nyde energierne. Tag alt den tid du har brug for.
  12. Fortsæt din uge velvidende om at du har sendt dine ønsker til universet. Lyt til universets tegn, fortsæt med at arbejde videre med de andre månefaser, så du bliver i din manifestations månecyklus.
  13. Næste nymåne kan du kigge på din liste og se, hvad er kommet til virkelighed, hvilke ønsker ikke længere er relevante og hvad du vil ønske igen. Det bliver endnu sjovere at kigge på lister, som du har lavet for lang tid siden.

Nymåne mantra:

”Det ønsker jeg mig eller noget endnu bedre!”

Så dine ønsker kommer i virkelighed, er det en god ide at du kigger på din ønskeliste hver dag eller hver anden dag og føler og visualiserer igen. Gør dette helt indtil fuldmåne.

Du kan finde fuldmåne ceremonien her.

Forbind dig med måne energi og shop min Moon Magic kollektion

Back to Blog
0